Mandag blev liget af den 57-årige Åbyhøj-borger Jane Møller obduceret, og undersøgelserne har ikke bibragt politiet viden, der skal handles på.
Det oplyser Jakob Christiansen, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi, til Lokalavisen Aarhus.
"Der er fortsat intet, der tyder på, at der skulle være sket noget kriminelt. Vi er som sådan færdig med sagen og vurderer, at hun ikke har været offer for en kriminel handling."
Politiet har hele forløbet igennem haft den teori, at Jane Møller forlod sin bolig i Åbyhøj i nedtrykt sindstilstand. Hvad der reelt skete med hende, kan der endnu ikke gives et endegyldigt svar på, men nu kan politiet altså strege drab fra listen over mulige dødsårsager.
No comments:
Post a Comment